Når vi husker, hvem vi er bag støjen

Skræddersyede workshops

Uanset om det handler om nærvær, samarbejde eller livsbalance, skaber jeg workshops, der samler mennesker – med fokus på krop, sind og trivsel.

Skræddersyede workshops

Det handler ikke kun om ro, men om at skabe forbindelse – først til dig selv, og dernæst til andre.
Når du står stærkt i dig selv og har overskud i krop og sind, kan du også møde andre med nærvær, tillid og samarbejdsvilje.

Jeg tilbyder skræddersyede workshops, der kan sammensættes efter jeres behov, energi og mål.

Det kan være alt fra en nærværende kakaoceremoni til en dag med bevægelse, natur, refleksion eller fokus på trivsel, teamwork og kommunikation.
Formålet er altid det samme: at skabe rum til ro, klarhed og fornyet energi – både individuelt og som gruppe.

Som uddannet friluftsvejleder inddrager jeg gerne naturen som ramme for processen.
Her får kroppen og sindet mulighed for at falde til ro, og deltagerne oplever, hvordan naturen kan styrke fællesskab, samarbejde og kreativ tænkning.

Workshops kan fx have fokus på:

🌿 Stressforebyggelse og livsbalance – konkrete redskaber til at genoprette ro og energi
🤝 Samarbejde og kommunikation – hvordan man skaber tillid og trivsel i relationer
Fælles oplevelser og nærvær – aktiviteter, der styrker glæde, samhørighed og fælles energi

Uanset form og tema skaber jeg et trygt og opløftende rum, hvor deltagerne får inspiration, indsigt og konkrete værktøjer til at skabe bedre trivsel – både i sig selv og i relationerne omkring dem.

 

🍫 Kakaoceremoni

En kakaoceremoni er en hjerteåbnende oplevelse, der inviterer til nærvær, kontakt og indre klarhed.
Kakaoen virker som et blidt, naturligt redskab til at skabe forbindelse mellem krop, sind og sjæl – og til at åbne for de følelser og den energi, vi ofte glemmer i hverdagens tempo.

Ceremonien kan kombineres med yoga, dans, meditation, breathwork, rystelser eller natur – alt efter, hvad der passer til jer og jeres setting.
Jeg tilpasser altid form og indhold efter deltagernes ønsker, så oplevelsen føles autentisk, levende og meningsfuld.

Ud over at skabe indre ro og nærvær, giver ceremonien også plads til at styrke forbindelsen mellem mennesker.
Når vi er åbne, ærlige og til stede, skaber vi en energi, der smitter – en atmosfære af varme, tillid og fællesskab, som mange tager med sig videre i hverdagen.

💫 Stresshåndtering & livsbalance

Denne workshop handler om at skabe ro, overblik og styrke – både i kroppen og i relationerne omkring os.
Vi undersøger, hvordan stress påvirker vores energi og kommunikation, og hvordan vi kan bevare roen, selv når omgivelserne presser på.

Deltagerne lærer konkrete redskaber til at skabe balance i hverdagen, sætte sunde grænser og tage bevidste valg, der støtter trivsel – både privat og på arbejde.
Vi taler også om, hvordan vores egen energi påvirker andre: hvordan man som kollega, leder, partner eller ven kan være med til at skabe et miljø præget af tillid, tryghed og god stemning.

Workshoppen kombinerer refleksion, bevægelse, åndedræt og samtale – i et rum, hvor der er plads til ærlighed, grin og menneskelighed.

Breathwork og åndedrætsworkshop

Har du lyst til at lande mere i kroppen, forstå dit åndedræt bedre og få enkle redskaber til mere ro, nærvær og energi i hverdagen?

Denne breathwork- og åndedrætsworkshop er for dig, der ønsker en kropslig pause fra tempo, tankemylder og hverdagens krav — og som gerne vil mærke, hvordan åndedrættet kan bruges som et konkret redskab til mere kontakt med kroppen.

Workshoppen varer ca. 3 timer og kan foregå i naturen, i et lokale jeg hjælper med at finde, eller i et lokale, I selv har til rådighed. Den kan tilpasses private grupper, virksomheder, retreats, foreninger og mindre hold. 

Ønsker du 1:1 undervisning er dette også en mulighed. 

På workshoppen arbejder vi med en kombination af viden, blide kropslige øvelser, guidet åndedræt og en afsluttende aktiv breathwork-del med sammenhængende vejrtrækning for dem, der ønsker at deltage.

Du behøver ikke have erfaring med breathwork, yoga, meditation eller åndedrætsøvelser for at være med.

Hvad er breathwork?

Breathwork betyder bevidst åndedræt.

Det handler om at bruge vejrtrækningen aktivt som en vej ind i kroppen, nervesystemet og nærværet.

Mange trækker vejret uden nogensinde rigtig at lægge mærke til det. Men åndedrættet følger os hele tiden — når vi er rolige, pressede, glade, overvældede, trætte eller fyldt med energi.

På en breathwork-workshop arbejder vi med åndedrættet på en bevidst og guidet måde. Det kan både være rolige øvelser, der hjælper kroppen med at lande, og mere aktive teknikker, hvor åndedrættet bruges til at skabe bevægelse, energi og kontakt i kroppen.

Åndedrættet hænger tæt sammen med det autonome nervesystem — altså den del af nervesystemet, der blandt andet påvirker puls, blodtryk, fordøjelse, spændingsniveau, energi og restitution.

Når kroppen oplever pres eller tempo, kan det sympatiske nervesystem blive mere aktivt. Det er den del, der hjælper os med at handle, præstere og reagere.

Det parasympatiske nervesystem er kroppens mere beroligende system. Det forbindes med hvile, fordøjelse, ro, nærvær og genopbygning.

Med breathwork arbejder vi med at skabe mere bevidsthed omkring den naturlige vekslen mellem aktivering og ro. Kroppen får mulighed for at mærke spænding, bevægelse og forløsning — og derefter lande igen.

For mange bliver breathwork derfor en kropslig måde at øve sig i at regulere nervesystemet, mærke kroppens signaler tydeligere og finde tilbage til sig selv.

Det handler ikke om at trække vejret “rigtigt” hele tiden.

Det handler om at opdage, hvordan åndedrættet kan blive et redskab til mere ro, nærvær, energi og kropskontakt i hverdagen.

Breathwork kan være for dig, der ønsker at skabe mere overskud, mærke kroppen dybere og få en pause fra tankemylder, tempo og indre spænding.

Hvad indeholder åndedrætsworkshoppen?

På workshoppen arbejder vi blandt andet med:

  • åndedrættets betydning for krop og nervesystem
  • hvordan vejrtrækningen kan påvirke ro, energi og kropskontakt
  • det sympatiske og parasympatiske nervesystem
  • diafragma og kroppens indre bevægelse
  • vagusnerven og kroppens ro-system
  • næsevejrtrækning
  • CO2 og roligere vejrtrækning
  • sammenhængen mellem åndedræt, hjerterytme og nervesystem
  • lyd på udåndingen
  • blide kropslige øvelser
  • enkle åndedrætsøvelser til hverdagen
  • en afsluttende aktiv breathwork-del med sammenhængende vejrtrækning

Vi starter roligt med at lande i kroppen. Derefter får du en let forståelig introduktion til, hvorfor åndedrættet betyder så meget for kroppen, nervesystemet og vores indre tilstand.

Undervejs laver vi øvelser, hvor du mærker åndedrættet i praksis — blandt andet gennem næsevejrtrækning, længere udånding, lyd, diafragmaøvelser og blid kropskontakt.


Breathwork i naturen eller indendørs

Workshoppen kan afholdes i naturen, hvor omgivelserne bliver en del af oplevelsen.

Her arbejder vi med forbindelsen mellem åndedræt, træer, ilt, lys, jord og naturens rytme. Naturen bliver derfor ikke bare en ramme omkring workshoppen — den bliver en del af den sanselige oplevelse.

Workshoppen kan også afholdes indendørs i et roligt lokale, hvor der er plads til fordybelse, guidede øvelser og den aktive breathwork-del. Det kan være i et yogalokale, kliniklokale, kursusrum, retreatsted, virksomhedslokale eller et privat rum, der egner sig til formålet.

Jeg kan enten hjælpe med at finde et passende lokale, eller workshoppen kan afholdes et sted, I selv har til rådighed.


Kan kombineres med yoga, kakaoceremoni, saunagus eller andre workshops

Åndedrætsworkshoppen kan stå alene som en 3-timers workshop, men den kan også kombineres med andre elementer og tilpasses jeres ønsker.

Den kan blandt andet kombineres med:

  • yoga
  • kakaoceremoni
  • saunagus (hvis du selv er gusmester)
  • meditation
  • naturvandring
  • hormon- og nervesystemworkshop
  • stress- og kropsforståelse
  • kvindeworkshop
  • mande-/andropauseworkshop
  • parworkshop
  • retreat eller firmaevent

På den måde kan workshoppen skræddersys, så den passer til målgruppen, rammen og det ønskede tema.


Aktiv breathwork med sammenhængende vejrtrækning

Som afslutning vil der være mulighed for en aktiv åndedrætsøvelse med sammenhængende vejrtrækning.

Det betyder, at vi trækker vejret i en mere rytmisk og aktiv strøm, hvor indånding og udånding hænger sammen uden lange pauser imellem.

Denne del er frivillig.

Du kan altid vælge ikke at deltage, og du kan altid stoppe, holde pause, skrue ned eller vende tilbage til almindelig vejrtrækning undervejs.

Under sammenhængende vejrtrækning kan kroppen komme ind i en midlertidigt ændret tilstand. Det kan give kropslige fornemmelser som varme, kulde, snurren, prikken, summen, let svimmelhed, krampefornemmelser, bølger af energi eller følelsesmæssige reaktioner som gråd, grin, uro, lettelse eller ro.

Efter breathwork kan nogle opleve en naturlig følelse af lethed, klarhed, energi, ro eller mere kontakt til kroppen. Andre oplever stilhed, træthed eller behov for at lande. Der er ikke én rigtig måde at opleve det på.


Åndedrætsworkshoppen er for dig, der længes efter

  • mere ro i kroppen
  • bedre kontakt til dit åndedræt
  • en pause fra tempo og tankemylder
  • mere nærvær og kropsfornemmelse
  • konkrete redskaber til hverdagen
  • mere energi og livskraft
  • en dybere forbindelse til dig selv
  • et trygt rum, hvor du kan mærke kroppen
  • en blid, men samtidig dyb oplevelse med breathwork

Praktisk information

Varighed: ca. 3 timer
Sted: i naturen eller indendørs lokale
Område: Silkeborg/ Odder/ AArhus og omegn — eller efter aftale
Målgruppe: private grupper, virksomheder, retreats, foreninger og mindre hold
Lokation: jeg kan hjælpe med at finde et lokale, eller workshoppen kan afholdes et sted, I selv har til rådighed
Medbring: yogamåtte, liggeunderlag eller tæppe, varmt tøj, vand og evt. notesbog

Hvis workshoppen afholdes udendørs, er det vigtigt at klæde sig efter vejret. Ved kraftig regn, torden eller meget dårligt vejr kan workshoppen blive flyttet, udskudt eller aflyst efter aftale.


Vigtigt om sikkerhed

Breathwork/  saunagus, og isbade hvis du har eller er :

– Hjerte-kar-sygdom

– Uregelmæssig hjerterytme

– Svingende blodtryk

– Feber eller på anden måde er syg

– Kræftsygdomme

– Visse hudlidelser

– Sygdomme i skjoldbruskkirtlen

– Haft eller er i behandling for blodpropper, åreknuder eller en hudlidelse med inflammation

– Drukket alkohol

– Er gravid

Hvis du er tvivl, om dit helbred gør, at du ikke bør gå i sauna, så spørg din læge.

Hvis du er i tvivl, anbefales det, at du kontakter egen læge inden deltagelse eller springer den aktive del over.

Workshoppen er ikke behandling og erstatter ikke lægelig rådgivning, undersøgelse eller behandling.

Deltagelse sker frivilligt og på eget ansvar og kun hvis man har underskrevet en deltagererklæring/samtykke som udarbejdet af Savannah Rueløkke.

lys.front

Læs mere om mig

Jeg har flere uddannelser og kursusforløb i ryggen, der gør mig i stand til at hjælpe dig med kost og træning, samt hjælpe dig hvis du har et ønske om en  krop og et sind i balance.

Alle mine forløb er tilpasset den enkelte, så tøv ikke, men kontakt mig i dag, og kickstart din livsstilsændring!