Når kroppen kalder på balance
Hormonterapi
En helhedsorienteret vej til ro, energi og hormonel trivsel
Kroppen taler altid - spørgsmålet er, om vi lytter.
Nogle gange føles det, som om kroppen har mistet sin rytme.
Måske er energien lav, søvnen urolig eller humøret svingende.
Måske kæmper du med vægt, blodsukker – eller du føler dig konstant “på”, som om kroppen aldrig helt slapper af.
Mange, der kommer til mig, fortæller, at de har været forbi både læger, specialister og forskellige behandlere, men stadig står tilbage med fornemmelsen af, at noget i kroppen ikke hænger sammen.
Her begynder mit arbejde.
Jeg ser kroppen som et samlet system – hvor hormoner, nervesystem, tarm og sind er tæt forbundet.
I stedet for blot at dæmpe symptomer, undersøger vi sammen, hvorfor kroppen reagerer, som den gør – og hvordan du kan støtte den til at finde sin naturlige balance igen.
En nænsom og helhedsorienteret tilgang
Som lægeeksamineret Komplementær Hormonterapeut arbejder jeg både med den fysiske biokemi og med det, der ligger bag – dine vaner, tanker, følelser og din livshistorie.
Jeg møder dig dér, hvor du er – uden løftede pegefingre og uden hurtige løsninger.
Vi taler om din hverdag, din kost, din søvn, dit stressniveau og dit nervesystem.
Hvis det giver mening, kan vi supplere med laboratorietests, som giver et præcist billede af, hvad der sker i din krop lige nu.
Ud fra det får du en plan, der føles realistisk, bæredygtig og tilpasset dig – så du får redskaber til at støtte kroppen indefra og ud.
Mange, der opsøger hormonterapi hos mig, oplever fx:
- Uregelmæssig cyklus, PMS, PCO(S) eller overgangsalder
- Blodsukkerudsving og insulinresistens
- Stress, uro og svært ved at finde ro i kroppen
- Søvnproblemer, natlig opvågning eller tankemylder
- Lav energi, “hjernetåge” eller humørsvingninger
- Oplevelsen af lavt stofskifte eller vægt, der er svær at regulere
- Fordøjelses- og tarm udfordringer
- Tørre slimhinder, hudforandringer eller hårtab
- Manglende sexlyst eller hormonel ubalance hos både kvinder og mænd.
Balancen findes, når kroppen bliver forstået
Når vi forstår, hvorfor kroppen reagerer, kan vi begynde at støtte den på en måde, der føles naturlig og nænsom.
Jeg kombinerer viden om biokemi, hormoner, nervesystem og livsstil – og omsætter det til noget, du kan bruge i din hverdag.
Vi arbejder med små, realistiske skridt, som skaber mærkbare forandringer over tid.
Målet er ikke perfektion, men balance. Ikke kontrol, men samarbejde med kroppen.
Et samarbejde mellem det holistiske og det lægefaglige
Jeg tror på, at de bedste resultater opstår, når vi kombinerer det bedste fra begge verdener.
Derfor samarbejder jeg gerne med egen læge, gynækolog eller speciallæge, hvis det giver mening i dit forløb.
Hormonterapi er ikke et alternativ til lægehjælp – men et supplement, der kan give dig indsigt, forståelse og handlekraft i din egen proces.
Din krop ved vejen – jeg guider dig til at finde den igen
Hos mig handler det ikke om quick fixes, men om at skabe ro og kontakt til kroppen.
Når den får den støtte, den har brug for, begynder den helt naturligt at balancere sig selv.
Du fortjener at have energi, ro og glæde – og at føle dig hjemme i din krop igen. 🌿
Er du nysgerrig på, om hormonterapi kan være noget for dig?
Book en uforpligtende afklarende samtale, hvor vi taler om din situation, og du kan mærke, om min tilgang føles som det rette for dig.
Sådan foregår det
1. Vi starter med en grundig opstartskonsultation på ca. 1–1,5 time.
Her får jeg et helhedsindtryk af dine symptomer, din livsstil og din helbredshistorik, så vi sammen kan få en bedre forståelse af din situation.
Pris: 1.875 kr. inkl. moms.
2. Vi finder sammen ud af, om relevante laboratorietests kan være en hjælp.
Afhængigt af din situation kan vi vælge at supplere med individuelle laboratorietests, som kan give yderligere indsigt og være med til at danne grundlag for den videre vejledning.
3. Når testresultaterne er klar, gennemgår jeg dem grundigt og udarbejder en individuel plan.
Vi ser på resultaterne i sammenhæng med dine symptomer, din livsstil og din helbredshistorik.
Pris for analyse af laboratorietest og tilhørende individuel plan: 1.875 kr. inkl. moms.
4. Herefter har du mulighed for at fortsætte i et individuelt forløb.
Her arbejder vi videre med de områder, der er relevante for dig, og justerer løbende efter dine behov og din udvikling.
Opfølgning: 1.250 kr. inkl. moms.
Kort opfølgning: 625 kr. inkl. moms.
En grundig og personlig opstart
Hos mig er en opstartskonsultation mere end blot vores samtale.
Jeg prioriterer at sætte mig grundigt ind i din situation, så vi får det bedst mulige udgangspunkt. Derfor begynder mit arbejde ofte allerede inden vores første møde.
Afhængigt af dine behov kan forberedelsen blandt andet omfatte gennemgang af dit screeningsskema, din helbredshistorik, tidligere prøvesvar, telefonisk dialog, opfølgende spørgsmål og eventuelt et skriv til din egen læge.
Alt dette er en del af den individuelle tilgang, jeg lægger stor vægt på i mit arbejde som komplementær hormonterapeut.
Den relevante individuelle forberedelse er inkluderet i opstartsprisen på 1.875 kr. inkl. moms.
Klar til at forstå din krop – og tage det første skridt?
Sammen finder vi ud af, hvad der giver bedst mening for netop dig, og om laboratorietests kan være relevante.
Jeg tilbyder blandt andet laboratorietests og analyser fra Nordic Laboratories samt gennemgang af blodprøvesvar fra Sundhed.dk.
Book din opstartskonsultation, og tag det første skridt mod en større forståelse af din krop og dit velbefindende.
Priser på eventuelle laboratorietests er ikke inkluderet i ovenstående priser og oplyses særskilt.
Betaling og afbestillingsvilkår
For at kunne give dig en grundig og personlig opstart sker betaling af opstartskonsultationen, inden jeg påbegynder det individuelle arbejde.
Skulle du undervejs vælge en anden vej, er det naturligvis helt i orden. Hvis arbejdet allerede er påbegyndt, kan der være betaling for den del, der er udført, i overensstemmelse med vores aftalte vilkår og gældende regler.
Ved opgørelse af udført arbejde anvendes en timepris på 750 kr. inkl. moms som udgangspunkt. En eventuel betaling skal dog altid være rimelig og forholdsmæssig i forhold til den samlede ydelse og kan højst udgøre den aftalte opstartspris. Et eventuelt resterende beløb tilbagebetales.
Du forpligter dig naturligvis ikke til et videre forløb hos mig.
Ved booking online eller via fjernkommunikation har du som udgangspunkt 14 dages fortrydelsesret. Hvis du ønsker, at jeg begynder arbejdet inden fristens udløb, beder jeg om din særskilte skriftlige bekræftelse. Du modtager de fulde booking- og fortrydelsesvilkår inden aftalens indgåelse.
Læs mere om mig
Jeg har flere uddannelser og kursusforløb i ryggen, der gør mig i stand til at hjælpe dig med kost og træning, samt hjælpe dig hvis du har et ønske om en krop og et sind i balance.
Alle mine forløb er tilpasset den enkelte, så tøv ikke, men kontakt mig i dag, og kickstart din livsstilsændring!